Hjemmelavede marcipangrise hører efterhånden til... denne her var årets mandelgave, og den var umådeligt nuttet med krøllet hale og alting - det var ikke dens skyld, at vi aldrig fandt mandelen. Vi VED, den var i skålen, og juledag fik vi den da også tømt... men mandel var der ingen af...
hvem af os, der er kommet til at tygge den, finder vi aldrig ud af - men grisen blev sendt med Knud og Doris hjem til Århus. Vi andre beholdt nogle af de små hoveder.
Hvor mange marcipanfigurer har monstro havudsigt denne jul???
No comments:
Post a Comment