Saturday, June 30, 2007

The Chiffon Project -

Click the pictures to see them in bigger sizes -
klik på billederne for at se dem i større format!



Jeg har fået lov at stille mit silkeudstyr op på kostumeværkstedet tæt ved teatret i Århus, så jeg kan stikke derover om aftene efter arbejde... det er alle tiders. Der kan jeg brede pladevat ud over det hele og stille to rammer op ad gangen - ikke sóm hjemme, hvor der hele tiden snifler en kat rundt, der også vil være med, og man hele tiden står i fare for at ramme et eller andet møbel med sin pensel. Det har jeg nydt godt af igennem snart et år - i de perioder, jeg arbejder i Århus, sker der noget på silkefronten!

I efteråret købte jeg en æske fuld af nye, ubrugte chiffontørklæder på qxl. Mest, fordi jeg havde male-behov... bestemt ikke, fordi jeg havde nogen plan. Men jeg fik dem meget billigt - de var sat på for 2. gang, og de gik for en tier stykket - ikke for de 30 kr, de ellers koster. Så noget skulle jeg vel nok finde på.







Men.

Helt ærligt... hvorfor chiffon? Hvad er det lige, chiffon kan?! Jeg spurgte Marianne fra værkstedet - og hun viftede et stykke stof bølgende op og ned i luften og sagde 'dét her kan chiffon'.

Ja, det bølger. Men særlig megen inspiration gav den opdagelse mig nu ikke. Hvor tit går vi liiige og bølger rundt med et stykke tyndt stof?! Isadora Duncan, lyse farver og flagren.... hm. Jeg har jo en stor kærlighed til silkevelour og -twill, som kan holde på store mængder farve og have meget dybde og så'n. Så - chiffon.... transparent og så tyndt, at det næsten ikke er der. Og hvem går også med chiffon?!
Jeg har selv tidligere pakket mig ind i et chiffontørklæde og taget store solbriller på - skønt, synes jeg, men heller ikke noget, jeg lige kunne bruge.



Så det endte med, at de lå i æsken indtil sidste måned. I mangel af velour (... og da jeg ikke havde fået rullesømmet mine twill-stykker) startede jeg Chiffonprojektet, bredte noget ud på et stykke pladevat og begyndte af male. Og blev ved. Foreløbig er der ti.



De er blevet ganske forskellige, fra lækre og flydende overgange til blå køkkentern - men dette skal fremhæves; det var et forsøg på at male med gyldne farver. HA - i chiffonen og da de begyndte at blande sig med hinanden, blev det overordnede billede en mellemting mellem vissengrønt, gulligt og slangeskindsagtigt. Ikke noget, jeg nogensinde ville have fundet på at gå efter! Klik på billedet for at se det større.



NU er jeg noget klogere.





Jeg kan fortælle, at chiffon er mange ting - fra irriterende tyndt til næsten helt crepe-agtigt, og at de tykkere versioner faktisk kan holde på ganske meget farve og være rigtig lækre. Og at de tørrer vidunderligt hurtigt. Og at selv ganske enkle mønstre - jeg dyrkede så 'tern' i de første ti ture her - virker meget skønne, når de blver krøllet sammen til den lille strimmel ingenting, et chiffontørklæde bliver til, når det bliver viklet om halsen.





Og jeg er da også endt med at holde mere af materialet, end jeg tidligere har gjort. Tørklædet ovenfor er til mig selv!


Så - stay tuned, der kommer flere i løbet af året, for der er stadig flere i æsken. Måske jeg i august går over til prikker?

Sunday, June 24, 2007

LUKSUSTASKE!!!


For nogle måneder siden stødte jeg på designeren Amy Butlers stoffer i min færden på nettet. Og det er ganske store, flotte og florale tryk, hun laver. Men det her skiller sig ud - det blev i min hjerne, og jeg måtte bare have det ! (Ja, jeg er medlem af en støttegruppe på nettet - FAA, anonyme stofoholikere...)
Det er spirende koriander . Det er noget så flot.

Jeg har bestilt lidt i forskellige farver, og primært kan man købe det i bomuldslærred, hvor trykket er lidt mindre - meget egnet til beklædning og stadig møgflot. Se feks. her : http://www.amybutlerdesign.com/products/fabrics_display.php?fabric=belle&cid=19&flid=7 og http://www.amybutlerdesign.com/products/patterns_display.php?id=23
Samme tryk er så udgivet på noget mere kanvasagtigt i Japan i et lidt større format - og det er det, jeg ved et tilfælde fandt i en børnetøjsbutik på Frederiksberg. Måtte straks gå hjem og skære ud til en taske, og tog så delene med til Århus, hvor denne blev til i løbet af ugen, der er gået. Efter arbejdstid sidder jeg nogle gange på loftet hos kostumedamerne og maler silke - eller, som nu, syr. Dejligt.

Den har kant og rem af det blødeste fløjl og er foret med gråt bomuld fra kirkens korshær (ja, sådan dulmer jeg den dårlige samvittighed - alt for dyrt designerstof, men så køber jeg gamle lagner og støvede metervarer i genbrugbiksen til ingen penge... så leger jeg, at det går op :-) ! )
Indeni er der en korianderlomme og et eksemplar af mit nye mærke - gråt og lilla, og selvfølgelig står der 'NotYetTheDodo'!

Patchwork?


Klik på billedet for at se det i større størrelse.

Jeg er ikke den store haj til patchwork, men tænkte 'hvor svært kan det være?!' og gik i gang - først lavede jeg en firkant a la 'log cabin'-ideen, og det tog jo ingen tid, men var til gengæld lidt kedeligt. SÅ to g jeg fat på dette her - en lidt større, lidt dybere og langt mere anvendelig udgave af 'sorbet'-tasken. (Jeg skal dog vist arbejde lidt på proportionerne... den er ikke særlig elegant, som den er...)
Her er masser af stof fra de forskelligeste dele af verden - fra nogle af mine swaps på nettet, fra USA og mine online-eskapader, fra rejserne og bl.a. fra Frederiksberg.

Topstykket med den sære bue i trykket er fra en kvart dug, jeg fik sendt af en usynlig ven i Ungarn. Ikke umiddelbart noget, jeg sådan kunne bruge... men til noget som dette er det jo skønt - så sker der lidt andet end bare striber.
Den er ret hyggelig. Ved ikke lige, hvem der skal have den.

Monday, June 18, 2007

Sherbet


På nettet faldt jeg for denne lille tøseyndige taske - og måtte bare eje mønsteret! Den hedder 'sherbet', sorbet, og er let og blomstret som en sommerdessert, siger designerne...
Efter megen frem og tilbage - for det er skam ikke sådan at tage et mønster hjem fra Australien, næh nej - jeg måtte om to hjørner og få en butik til at bestille det vi a den danske inportør - og det tog altsammen toenhalv måned... - kom det endelig, og det er præcis så nuttet, som jeg håbede. Denne her lavede jeg igår - en test-taske. Og jeg er allered i gang med en mere Dorte-sk version - større, dybere og lidt anderledes. Denne er ganske lille - og jeg er som tidligere nævnt mere til noget i størrelse Sankt Bernhardshund.
Følge med her - den næste kommer snart!

Wednesday, June 6, 2007

Ternet taske


Igen en taske i Finlandia-stoffet - denne gang i en farvekombination, der er mere firseragtig, end jeg først troede! :-) Jeg kan lide det stof, det er så levende og skævt - selv om tasken bare er lige op og ned, bobler den lidt på grund af de skæve tern.
Den er foret med violet hør - (rød+blå=violet, ikke...) en billig dug fra kirkens korshær.

Jeg ved ikke, hvem den er til. Måske er den ikke til nogen. Eller også finder jeg ud af det senere.

Monday, June 4, 2007

Hyldepluk

Så har hænderne været ude at plukke et par klaser hyld.


Jeg hedder Pipsi. Jeg elsker at køre mit hovede rundt i hyldeblomster. Så blir jeg helt skæv og lægger ikke engang mærke til kameraet foran min næse.