Sunday, June 24, 2007

LUKSUSTASKE!!!


For nogle måneder siden stødte jeg på designeren Amy Butlers stoffer i min færden på nettet. Og det er ganske store, flotte og florale tryk, hun laver. Men det her skiller sig ud - det blev i min hjerne, og jeg måtte bare have det ! (Ja, jeg er medlem af en støttegruppe på nettet - FAA, anonyme stofoholikere...)
Det er spirende koriander . Det er noget så flot.

Jeg har bestilt lidt i forskellige farver, og primært kan man købe det i bomuldslærred, hvor trykket er lidt mindre - meget egnet til beklædning og stadig møgflot. Se feks. her : http://www.amybutlerdesign.com/products/fabrics_display.php?fabric=belle&cid=19&flid=7 og http://www.amybutlerdesign.com/products/patterns_display.php?id=23
Samme tryk er så udgivet på noget mere kanvasagtigt i Japan i et lidt større format - og det er det, jeg ved et tilfælde fandt i en børnetøjsbutik på Frederiksberg. Måtte straks gå hjem og skære ud til en taske, og tog så delene med til Århus, hvor denne blev til i løbet af ugen, der er gået. Efter arbejdstid sidder jeg nogle gange på loftet hos kostumedamerne og maler silke - eller, som nu, syr. Dejligt.

Den har kant og rem af det blødeste fløjl og er foret med gråt bomuld fra kirkens korshær (ja, sådan dulmer jeg den dårlige samvittighed - alt for dyrt designerstof, men så køber jeg gamle lagner og støvede metervarer i genbrugbiksen til ingen penge... så leger jeg, at det går op :-) ! )
Indeni er der en korianderlomme og et eksemplar af mit nye mærke - gråt og lilla, og selvfølgelig står der 'NotYetTheDodo'!

No comments: