Saturday, December 1, 2007

1. december




For at fejre, at det er 1. december og ikke bare any old lørdag med Pilates- og tyskelever, har jeg besluttet at lave en julekalender; ikke noget med konkurrencer eller den slags, men et billede fra hverdagen herhjemme - med håndarbejde, hvis der er noget, og ellers med noget andet dagsaktuelt.

Idag er det 'FRAS'-dag -
hvert halve år er der luksusudsalg i hobvymarskandiserforretningen FRAS i Vanløse - hvor de sælger ting af ældre dato. Og jeg fandt noget, jeg aldrig har set før - og måtte derfor købe med det samme.
Jeg har jo samlet på Aluminia i efterhånden mange år, 'Confetti' i særdeleshed og 'Susanne' i almindelighed - men aldrig tidligere er jeg stødt på dette lille 'tv-sæt' - en stor, vinget tallerken med forsænket plads til thekoppen - stor nok til en kage eller sandwich OG koppen! Jeg er helt betaget - den er yndig, er i fin stand og jeg fik 25% nedslag i prisen... så glædelig 1. december herfra, imorgen skal jeg tage theen med ind til håndarbejdsbordet, jeg er sikker på, at der er god energi i dette lille serveringssæt!

1 comment:

Bettina said...

Faldt lige ganske mærkeligt over din blog ved at Google på "altan gelænder potte"?!! Og så opdager jeg, at du samler på Confetti! Hvor pudsigt - det har jeg selv gjort i mange år (lidt tilfældigt), men nu er jeg i en alder af 40 blevet så "træt" af det, at jeg er ved at afvikle samlingen. Jeg kunne sagtens have beriget dig med sådan et tv-sæt meget tidligere. :o)