Sunday, April 15, 2007

Det store projekt

I 1986 lavede jeg dette her - et stort papirklip hvor hver figur er ca 8 cm høj. Jeg var lige begyndt at gå til dans, jeg kunne ikke forestille mig noget bedre, og jeg klippede på livet løs... så hvad var mere naturligt end at klippe dans?!


Jeg fandt det frem for nogle uger siden, 'restaurerede' det og gav det en ny ramme. Ingen af figurerne er kommet til skade, de er kun falmet lidt - især holder farven grøn ikke i 21 år (21 år?! jeg kan huske de aftener, jeg sad med de figurer.... det er da ikke særlig længe siden?! ), kan jeg rapportere. Mærkelige ting dukker op i mit hovede - f.eks. ved jeg, hvor de enkelte stumper papir er fra, hvilket jeg stjal i formningslokalet på skolen (noget fremragende papir af en perfekt styrke - mærket var 'kaskade'! Det var det bedste papir, jeg har aldrig fundet mage til. Og jeg stjal altså kun små stykker, måske 15x10 cm....) , hvor jeg fik det bleggule fra, hvilket karton min far købte til mig i Tønder... hvordan jeg bøvlede med en bestemt frisure og så videre og videre...

I dag er det så kommet til ære og værdighed igen, og jeg er imponeret over min tålmodighed. Jeg ville egentlig have gjort det større endnu - mindst en kvadratmeter! - men jeg gav op overfor gentagelsen og gik videre til alt muligt andet.


Og så er det jo smaddersjovt at se detaljerne - tænk, sådan så trikot'er ud i 1986. Standarden var skinnende lycra, og The Height of Cool var det nye materiale bomuld-med-lycra, hvori man kunne få stribede dragter og bukser. Bælter, benvarmere, butterflies - på billedet er det tydeligt at se, hvad der var in!



Jeps, sådan så dragterne ud. Bemærk den sorte med indsnit i ærmet og to slags pink striber; og så den fikse detalje med de to forskellige sokker... det var et outfit, min lærer optrådte i på det tidspunkt.Jeg husker tydeligt, at jeg LÅNTE en af de nye bomuldsdragter af en en skolekammerat, Bodil Beiderkellen (tak, Bodil!) inden en opvisning - og var helt væk i det look, det var gråmeleret-og-pastelgult stribet. I det hele taget var pasteller ret hotte.

Nå - se på frisurerne... de er alle sammen forskellige. Og på hestehalerne ser man tydeligt, at de alle sammen er midt i et hop bagud-mod-højre. Ikke?


Så er der også nogle skønne skodetaljer.... enkelte har tåsko med silkebånd på. (Tænk, at jeg virkelig klippede det! Anklerne er mindre end en halv centimeter tykke!!!)



Jeg er rigtig glad for at have fundet det frem igen... jeg holdt meget af det, mens jeg lavede det - og jeg holder faktisk også af det idag. :-)


1 comment:

Bournonville said...

Ej hvor er det bare møg hamrende flot, sikke et arbejde, og virkelig flot at det har holdt så længe :)selvom tålmodigheden måske ikke er der i dag, så kunne være fedt at med et mere, måske inspireret af nutidens trend :)

smukt er det i hvert fald.