Thursday, April 19, 2007

Alines taske


Aline har fødselsdag i maj måned, og da hun rejser mere end nogen anden, jeg kender - endda mere, end jeg selv gør! - får hun en taske fra hele verden.
Det er noget forrygende stof. Jeg prøvede en kjole i Newcastle - den var alt for dyr, men jeg havde investeret i den, hvis den ikke også havde været alt for håbløst stor. Den var i dette stof, og jeg blev meget betaget af det. Og glad blev jeg, da jeg ved et tilfælde i vinter på nettet så det til salg i metermål. (Det hedder 'petit bon voyage' og er fra Alexander Henry fabrics.)


Måske jeg har nævnt det med mine online-stof-køb...? Det er blevet til en hel del i de sidste fire måneder. Også alt for meget. Men nu har jeg a) tilmeldt mig et forum på flickr, hvor man forsøger IKKE at købe flere håndarbejdsmaterialer i en hel måned (det hjælper faktisk. Meget mærkeligt, men det gør det. Har ikke købt ngoet endnu, omend jeg har haft lyst.) og b) kan jeg nu se frem til igen at pendle til Århus et par dage om ugen - så tænker jeg ikke på stof, og jeg er ikke i nærheden af computeren - så forhåbentlig lægger denne shopping-vane sig.


Tasken er foret med hør og lukkes med en stor knap - den har jeg fået fra USA i en af mine 'swaps'... ja, jeg har VIRKELIG kedet mig i de fire måneder. Det er meget hyggeligt - sent om aftenen kan jeg maile med mine usynlige venner på nettet, som jeg swapper håndarbejde med. Og på den måde har jeg har fået stof og mange fine knapper fra alle mulige hjørner af verden - og en masse inspiration til at gøre tingene på en adnen måde, end jeg plejer.


No comments: