Thursday, January 22, 2009

Turnéhåndarbejde



Charlotte har givet mig turnéhåndarbejdsmuligheder i julegave. Og her ser vi mit første deciderede forsøg herudi; i løbet af Fredericia-perioden genopfriskede jeg mine hækleevner (de er ringe, men hvad...) - og nu var der så en dag i Silkeborg, hvor der var både tid, ro og behov for sysselsætning.

Jeg kunne så nok så herligt forene dette med endnu en julegave, nemlig min fine nye bærbare... og jeg føler mig meget som en del af det 21. åhundrede, når jeg finder hækleopskrifter online og så sidder og nørkler foran skærmen.

Her ses min første oldemorfirkant nogensinde, og mit første julehjerte - i sandhed også det første nogensinde. Faktisk var det ligefrem min allerførste hækleopskrift nogensinde - og det er godt nok svært at tolke sådan nogle!!!
Hjertet er nogenlunde - der er plads til forbedringer, men jeg agter at lære kunsten. Min mormor var suveræn til dem - hun hæklede dem i 4-5 centimeters størrelse, og de var allesammen ens. Jeg må bare blive ved.

No comments: