Sunday, January 25, 2009

Babytæpper i stor stil....



Når jeg har fri i disse dage, finder jeg en stor glæde i at sy strimler af fine stoffer sammen. Til store, rodede patch-værker. Og de er lige nu alle i størrelsen (omend varierende) 'lidt større babytæpper'. Sandra synes, hendes, som er lidt mindre, er genialt - og det er jo dejligt... men jeg tænkte, hvad så, når babyen bliver bare en lille smule større?



Jeg har syet og hørt netradio og hygget mig - nu kommer så den mere arbejdsomme del af projektet - nemlig at sy det superduperbløde fleece på bagsiden af dem, lave en pokkers masse skråbånd og kante dem alle sammen...



Men jeg må bare i gang. Ellers ligger patchværkerne jo bare i en bunke og kommer ikke til deres ret - eller til nogen nytte.



Jeg har været så optaget af strimler og liiiiige en blok mere og så liiiige en strimmel mere, så kan den her blive syet på den her, at jeg først i dag har opdaget, at der nu er FEM tæpper, der skal monteres. Jeg må simpelthen bare i gang.


Ja. I gang.

No comments: