Sunday, January 11, 2009

En uventet fridag!



Tænk, jeg havde fri igår. Og bortset fra at sove, klappe katten og lave ingenting udrettede jeg en hel masse! Det var en storartet dag - jeg have pyjamas på hele dagen, og jeg hørte en masse netradio og fik syet adskillige baby-patchwork-tæpper... ikke, at de rer voldsomt mange babyer i omgangskredsen lige nu, der trænger til tæpper... men jeg elsker at sætte kulørt stof sammen, og når man nu har en fridag er det enormt tilfredsstillende at sy strimler sammen.... og nogle af dem er blevet virkelig dejlige.



Nogle af dem skal der syes lidt videre på, men flere af dem er n ufærdige nok til at overgå til 'bunken for det kedelige' - nemlig at sy fleece på bagsiden og derpå kante dem med det hjemmelavede skråbånd. Ikke spændende - men jeg har opdaget Rosenkær-foredragene på DR's hjemmeside, og der er adskillige timers edukativ underholdning at løbe på, så det skal nok gå også.

No comments: