Saturday, November 1, 2008

Traveling light



Det er ikke en brokke-post, det her - nej, det her er til Jer derude, som synes, at det enten er a)meget spændende og divaagtigt at være sådan en, der er på to forestillinger på samme tid eller b) dybt langt ude at have en hverdag som min.

Jeg vil fortælle om onsdag i sidste uge.
Jeg og min meget store taske tog cykel, metro og bus og mødte på teatret klokken kvart i ni, gik i bad, børstede tænder, satte hår, lagde make-up og sang op. Klokken 11 spillede vi "Priceless" for en hel del mødre med babyer - og for Charlotte, som kommer og ser flest mulige forestillinger.
Efter forestillingen ryddede vi op på scenen, jeg spiste lidt salat med fetaost i, pakkede tasken færdig og klokken 12.30 begav jeg mig mod lufthavene. En meget begivenhedsløs tur, indeholdende en bus, en metro, en del gåen og en en fuld runde hele lufthavenen onkring med shuttlebussen, da jeg ikke ville gå over til indenrigsgården.
Jeg var nødt til at tjekke tasken ind, da der både var cola, juice,hårspray og -skum i den, så jeg afleverede den, selv om jeg ikke havde planlagt det... og ved en fejl kom jeg til at glemme min bog i tasken. Øv. En time i indenrigsgården, hvor jeg spiste mandler, rosiner og gulerødder og ventede. Støj! Ikke muligt at læse selv avisen. Og det viste sig at min lille mp3-spiller havde ligget tændt i tasken og derfor nu var tom.
Nuvel! Den sædvanlige lange ventetid på at komme på flyet, afsted og i luften. Lille, fin maskine og to sæder at brede mig på. Jeg hæklede tre plasticposer videre på mit plastic-hækle-projekt. (Det er en genial ting at have med. Uanset lydniveau eller omgivende børn eller snorkere kan man altid hækle.)
Vi landede i Karup lidt i fire. Der var nu tid til at gå på toilettet - wooohoooo!!! - og vente på bussen udenfor. Det havde kampregnet, lige inden jeg ankom, men der var ophold i det netop det kvarter - så der var både en regnbue og et neonskilt, der viste temperaturen at kigge på. Skiltet insisterede på, at det var sommer. Det var ikke tilfældet, men skiltet fremturede. Skiftevist klokkeslæt og celsiusgrader - fra 23 til 28 og så nedad igen.

Tyve over fire kom rutebilen. Den kører fra kasernen ind til Viborg, så jeg sad sammen med en masse camouflageklædte soldater og duvede henover heden mod byen. På den tur gik det op for mig, at jeg ikke havde fået svar fra nogle af de andre om, hvor spillestedet lå i forhold til rutebilstationen. Jeg ringede til flere af dem, men ingen svarede, og da jeg endelig fik sms'kontakt med Gaute, viste det sig, at han ikke vidste besked.
Nå; ankommet i Viborg spurgte jeg den venlige chauffør, hvordan jeg skulle finde adressen 'Gravene'. Jamen, jeg skulle bare tage den og den bus, den gik lige derop. OK - på med tasken og ud mod vejen (Hvorfor tog du ikke en taxa, Dorte??? Der er kun ét svar - det var i Viborg. Nej, der er ingen taxaer på stationen.)
Ombord på bussen, som kom efter få minutter, fik jeg at vide, at det ikke kunne betale sig at køre i bus - Gravene lå lige deroppe, og der skulle han slet ikke hen. Nå? Jamen, så blev jeg sat af foran en rundkørsel og klatrede med den store taske op ad bakken - og ja, spillestedet lå ganske rigtigt deroppe, koncerthuset lige bag Viborg Teater, og der gik nogle helt andre busser derhen.
Nuvel. Nu var jeg da i det mindste ankommet, de andre var der allerede og scenografien stod. Man kunne ikke komme i garderoben via scenedøren, for den var blokeret af en meget stor dæmper. Men da jeg var gået udenom én gang, fandt også jeg ud af, at hvis man virkelig ikke tog hensyn til tøj, barm eller frisure, kunne man akkurat mase sig igennem. Garderoben ligger i underetagen - under så meget beton, at der ikke var mobildækning. Derfor havde de andre ikke kunnet høre mine opringninger - de havde ellers tilbudt at hente mig... via sms'er, jeg ikke fik før senere på aftenen.

Klokken tyve over fem startede vi en gennemgang af forestillingen - den aften var Maxim's første "Obstrucsong", og vi andre havde heller ikke spillet den siden september sidste år. Der var en del småting, men vi kom fint nok igennem... på alt for lang tid.

Fem i syv var jeg nede i kælderen. Jeg sad bag ved døren og spiste min fetasalat - med fingrene, for undervejs havde jeg forlist min gaffel - hvorefter jeg vaskede fingre, børstede tænder og satte mig til at sy mine nye kostumebukser, som jeg havde medbragt og fået godkendt. Der skulle kastes over det indsnit, jeg havde klippet i sømmen ved knæene, så det blev muligt at løfte benet i dem. Så var det tid til at friske op på hår og makeup, som heldigvis var standard og mage til den fra om morgenen. Der var ikke rigtig tid til at synge op, så jeg kørte lidt sllim af kanterne ved at lave nogle små, lette ansatser, mens jeg løb op og ned ad trappen.... og fem minutter i otte maste vi os ind gennem dørsprækken. Og fra otte til lidt i ni spillede vi så "Obstrucsong".

Lidt over ni var der tid til at fjerne makeuppen - lækkert! - og foretage en lille afvaskning. Og halv ti sad vi i Janniks bil og vendte næsen mod Sjælland. Undervejs holdt vi et enkelt stop. Frugtjuice. Der var gledet en del cola light ned den dag, så - juice.

Jeg var hjemme ti minutter i ét. Legede lidt med katten, børstede tænder og sneg mig i seng næsten uden at vække Frank. Tror jeg nok.
Vækkeuret ringede tyve over syv, og jeg må indrømme, at jeg tog bilen på arbejde den morgen, omend parkeringen ved Dansescenen koster det blå ned fra himlen - klokken ni var jeg der igen og prøved eat være vågen nok til at spille "Priceless".

Divaagtigt? Det vil jeg overlade til Jer at bedømme... Sjovt? Johh, det er fint nok, men det er godt, det ikke er på det her niveau HVER dag. Jeg har det fint med kollegerne, men der er ikke meget 'nyden' i det her - der går lidt fabrik og udmattet forvirring i det. I denne uge gentog vi så hele turen, bare med Haderslev i stedet for Viborg - og med en overnatning inden hjemturen, da jeg først skulle spille i KBH om aftenen, hvilket er en klar forbedring!
Jeg er skeløjet af træthed og gå nu ind at tage en lur. I aften skal vi spille Priceless, og i morgen skal vi til Bielefeld.

No comments: