Monday, December 24, 2007

Juleaften



Så er det juleaften! Og efter et par timer i køkkenet er jeg nu klar til julebadet, juletøjet - og derefter selveste juleaften! Glade nissehilsener herfra!



Igår blev det mod forventning en aktiv dag - jeg lavede chokoladesllik, aristokrataer, amerikanske peanutbutter cupcakes med SYNDIG glasur ... eller fløde-smør-sukker-stads! Og risengrøden kogte hele eftermiddagen under dynene, og idag er ris a la mande'n klar til at blive gennemsøgt for den autoriserede mandel - jeg tror sørme, vi er ved at være der.





En lille gyngehest i chokoladepapir blev det også til....



Lone og Bjarke har sendt gave - til Pips... hun skal også mærke, det er jul og har derfor fået sin helt egen sushi... :-)



Og hermed - rigtig glædelig jul til alle Jer bloglæsere!

Sunday, December 23, 2007

Lillejuleaften



Det er på tide at gøre status ... hvad opnåede jeg i året, der gik?
Jo, dejligt konkret kan måles, hvad jeg har lavet af håndarbejde, som ikke har omfattet nogen form for indkøb - udover tråd, nåle, et stykke elastik etc.
Jeg deltog i en gruppe på nettet, der havde som mål at lave 12 projekter i årets løb, udelukkende af materialer fra lageret. Skønt! Jeg fik brugt en hel del af bunkestofferne, og der er kommet både tasker, chiffontørklæder og julehjerter ud af det... og ovenikøbet hjalp jeg også Charlotte af med lidt af hendes lager; den sort-grønne taske er lavet af noget af det stof, hu har haft liggende alt for længe.

Det eneste nyindkøbte i de 12 projekter har været foer-stoffet i Carinas taske (det er trykt med små yoga-damer...) og de blåprikkede lommer på den blå taske - det stof kom engang i foråret. Ellers er det hele fra poser og kasser, og det er en dejlig fornemmelse!

Friday, December 21, 2007

22. december


På vej hjem fra julehygge med Iben og studiet gik Frank og jeg gennem Nyhavn over Kongens Nytorv - og bortset fra den manglende sne var det jo noget så julefantastisk med lysene i træerne, skøjtebanen, lys på Det Kongelige Teater, lys på Magasin - og frem for alt det imponerende skue, som Hotel d'Angleterre altid er - i år er det gået amok i julekugler. Der er så mange kugler, at det er helt vildt... og det er så overdådigt, at det faktisk er rigtig, rigtig flot. Jeg holdt ellers af de sidste år pynt, den lille karrusel og de fine bogstavklodser... men jeg overgiver mig; julekuglerne gør det godt.

21. december




Jeg er ikke stolt af det, men det er et faktum, at mit værelse har set cirka sådan her ud i hele december... egentlig ville jeg have ryddet så meget op, at jeg kunne have haft et juletræ, men det blev ikke. Og der er fortsat så meget klippe-klistre-pakke-ordne at tage sig til, at hver gang jeg prøver at frigøre en stol/en gulvbrædt/en bunke, ja, så griber det hele om sig, og vupti er jeg i gang med at klippe et eller andet ud og lime det sammen igen...
Julemandens værksted!

Thursday, December 20, 2007

20. december



Flere julehjerter.
Julehjerterne gør det ud for julekort i år, og jeg fandt i går på at bruge nogle andre materialer end tapetpapiret; det bageste er hhv. tapetpair og London, mens det til højre er vævet af Tokyo og Tokyo.... hihi, det er stadig rødt og grønt, og jeg tror bestemt, at det vil vække lykke hos Tomomi....

Wednesday, December 19, 2007

19. december



Denne julenisse - eller Fader Frost, som jeg måske i virkeligheden tror, han er, fandt jeg sidste år i den polske butik på Christianshavn. I samme omgang fandt jeg en engel, som Birgitte nu har - men nissen hænger herhjemme og ser godt ud.
Han er af glas, tykt og tungt - bemalet i fine farver med lækre strøg,i det grønne og hvide nederst på frakken er der juleroser - og han har en swarowski-sten midt på maven.
Altså, der der pólakker, ikk... de kan altså noget med glaskugler....

Tuesday, December 18, 2007

18. december



Kongeligt porcelæn er ikke det, jeg eller vi gør mest i - men alligevel måtte jeg for 3 år siden overgive mig og investere i nissen med næsen - og kort efter også i hans langhalede kat. Nissen er jo ren tegneserie med den lange styver, og katten er noget så skøn, den er ved at skyde vagtsom ryg og overvejer vist, om den skal gå til angreb...

Kalenderlyset er et rigtigt kalenderlys. De slanke, hvide lys med røde tal og grøønne grankviste - sådan og ikke ret meget anderledes. Jeg læste komparative analyser af kalenderlys og deres talenter i Politiken, og de var ikke begejstrde - men jeg er heldigvis ligeglad - det er sådan her, et kalenderlys skal se ud!