De Gyldne Halve Billeder

Så er der endelig blevet fremkaldt billeder igen. Jeg har feåt to Holga-film og en Golden Half retur, og der er rigti, rigtig gode billeder iblandt. Nogle få af Holga-billederne sparker virkelig r.., jeg blev helt glad, da jeg hentede billederne og synes nu igen, at det er det hele værd... altså tiden, rodet, tapen, plasten, det faktum at jeg hele tiden taber kameraet fordi stroppen falder af, de mange elendige billeder, der jo unægteligt også blir taget, og ventetiden... Holga er skøn, og jeg har fået et par billeder, jeg ikke kunne have drømt bedre.

Golden Half - det lille, gummierede halvformatkamera, som tager to billeder i stedet for ét, blev i foråret i USA fodret med en lomography-filmrulle... ingen ved helt, hvad ISO, de ruller er - eller i det hele taget ret meget om, hvad der er indeni de ruller... men det tager grovkornede billeder i meget, meget tiltalende farver.

Så meget jeg end holder af Holga - det lille kamera gør langt hen ad vejen det, jeg beder det om -eller rettere, der kommer det ud af det, jeg TROR, der vil komme ud af det. Så der er en hel del billeder, jeg er meget glad for.

Ny oplevelse er at besøge Henrik L, som har en Negativscanner. IH SÅ SPÆNDENDE... så kan man scanne negativet, og det går direkte ind i computeren og så kan man arbejde på det (nu er jeg jo helst fri for at manipulere med billederne, jeg prøver jo konsekvent bare at tage det helt rigtieg billede...) - f.eks. kan man fjerne støv og pletter!!!! Orv. Og SÅ kan man sende det til fremkaldelse på papir.

En helt ny og lidt mere tjekket palstickameraverden åbner sig - for der er mange, mange billeder med støv, snuller, pletter, hår og jeg ved ikke hvad - Holga har ganske vist en linsehætte, men den falder jo af hele tiden... og Golden Half havde en linsehætte i tre dage, inden den gik tabt... men nu, med denne nye viden om scan, photoshop og teknologi, nu kan jeg både tage de billeder, jeg vil, OG få dem til at se ud, som om jeg ikke er en klovn til at omgås mit udstyr! Sejt.
Jeg ender måske med at blive tjekket en dag.

Nuvel - billederne, I ser her, er de gode; jeg skal forskåne Jer for de lidt over 120 elendige eksponeringer. Men nyd disse - der er store øjeblikke imellem, synes jeg selv! :-)

En forrygende oplevelse!

Den sidste hele dag i Skagen stod vi umådeligt tidligt op af flere årsager - dels for at nå at få fisk, dels for at komme til Ørneopvisning - mere om den siden. Fisken først!

Frank har været ganske begejstret for den kuglegrill, der fulgte med sommerhuset, og sidste dag fik han ideen at RØGE. Jeg fandt røgsmuld i den lokale trælast, og efter at have løbet mange kilometer med løbeklubben igennem klitplantagen satte Frank så i gang. Nu er det muligt, at alle I andre er vant til det her - men for os var det altså vildt eksotisk og meget spændende! :-)


Først - præparere grillen, og når den er klar - røgsmuld i foliepakke, eller som her i metalskål, på grillen.
Det begynder snart at ryge!
Dernæst - fisk på!


Låg på. Og cirka et kvarter eller tyve minutter efter er der frisk, duftende, varmrøget og LÆKKKKKER fisk.


Vi havde fået fingre i en stor portion isinger, og den venlige fisker havde fortalt Frank, hvordan vi skulle forberede fisken, som er ganske lig en rødspætte, men løsere i kødet. Så de blev lagt i en skål med en del salt (sådan cirka samme mængde, som når man gnider en steg med salt - måske en teskefuld pr. fisk) i køleskabet i fire timer. Saltet blev så skyllet af, og isingerne var klar til at blive steget - eller, som i dette tilfælde, røget.
Vi havde nok til både at lave nogle med salt og nogle uden og kunne derfor udføre komparative studier. Nej, hvor smagte de saltede, røgede isinger godt - og nej, hvor smagte de ikke-saltede, smørsteget isinger godt....

Konklusion - frisk fisk på terrassen foran solnedgangen i Skagen smager godt.

Sankt Hans i Skagen

Så har der igen været et kæmpebål på Skagen Sønderstrand. Ih, så flot - jeg har ganske vist ikke det store forhold til Sankt Hans, men et bål af dette kaliber (som i øvrigt stadig ligger og ulmer på stranden....) - hvem kan modstå?!

Korset er ikke et bevis på, at vi heroppe er gået ind i KuKluxKlan, nej, det er indmaden af den legemsstore heks, som ret hurtigt futtede til Bloksbjerg og kun efterlod sine bærende strukturer.



Det var stort!!!!!



Vi er desuden velsignet med et vidunderligt, vidunderligt vejr, roligt, skyfrit og med solcreme ud over det hele. Vi føler os privilegerede og nyder det i store, store slurke!!!

Sommerferie!

Så er vi rykket nordpå, vestpå og i det hele taget videre. Det hedder sommerferie. Det er måske nok lige tidligt nok (faktisk er jeg kun lige ved at opdage, at det ikke er spædt forår?) men nej, hvor er det godt at være her igen. Bihulebetændelse og det hele - hvad gør det, når der er cirka 40 skridt til vandkanten, når blæsten rusker i taget og hver gang jeg kigger ud, ser jeg et fyrtårn?!

Vi er i Betty Nansens sommerhuse i Skagen – lidt nord for vippefyret, og det bliver ikke meget bedre. I år har vi ’kun’ det lille hus, altså den lille kasse bag det store hus; strengt taget er det en etværelses med bad og toilet; men vi har terrasse med udsigt mod solnedgangen, vi har 20 skridt mere til vandet end de heldige asener i det store hus, og i det hele taget er det umådelig herligt, også selv om vi bor småt!



For første gang har Frank medbragt et mobilt bredbånd – hurra, nu er vi også online her i vandkanten… om end det faktisk er lidt mystisk, idet vore ferier her altid har været IP-fri og viet til aviser, bøger og tegneserier! Nuvel – det ændrer ikke på hyggen.



Hvor blå er den skyfri himmel? Og hvor godt smager morgenfrugten, når man sidder nede på stenene og kigger på bølgen den blå?
Ih, hvor kan jeg anbefale det her.

Tilbage...

Så er jeg tilbage og er desværre ikke nær så hyggeligt håndarbejdende som jeg egentlig havde planlagt. Forkølelse og hoste og feber. Pyh.



Men - i weekenden var vi til bryllup i nordsjælland, og der var et dejligt moment i Nordmandsdalen, som jeg vil dele med Jer trofaste bloglæsere.



Statuariske hilsener herfra. Og jeg vender tilbage inden længe.

Ålborglivet

Jeg er jo for tiden at finde i Aalborg (med dobbelt a, har jeg lært nu!) og vil nu benytte lejligheden til at vise jer derude lidt af det, jeg ser i disse sdage. Jeg er så priviligeret at bo i et skagensgult havehus i kvarteret Gammel Hasseris - som er umådeligt charmerende og en gammel landsby, der nu er smeltet sammen med Aalborg. Ovenfor ser I min forhaveterrasse... desværre er det ikke vejr til at sidde derude længere... men her er meget, meget pænt!



Med huset følger jævnlige besøg af den enorme kat Pelle - som kommer og kræver guffere og i dårligt vejr tager en lur i retro-stolen. Det er noget så hyggeligt.



Hasseris er af en anden støbning end så mange andre steder. jeg har måttet bruge noget tid på at vænne mig til standarden. I København ser man indimellem en stædig mælkebøtte kvase asfalten til side for at komme op... i Hasseris er det altså asparges, der stikker hovederne frem i lyset.



For at komme ind til byen skal man igennem hele kvarteret Hasseris - og der er meget at kigge på. Ikke nok med, at beboerne herude er velhavende og passer deres huse og haver pænt; de er så svinerige, at jeg indimellem får lyst til at stige af cyklen og tage billeder af de dekadente detaljer... f.eks. den hvide dobbeltgarage med tag af glaserede tegl og brostensbelagt indkørsel med plads til i hvert fald fire biler imellem de strategisk plantede træer. Eller bare de indkørsler, der står fulde af sorte firhjulstrækkere - så fulde, at man næsten ikke kan SE de glaserede-tegl-garager?!
Nuvel - jeg tøjler indtil videre mig selv og tager i stedet billeder af de farverige træer, blomster og andre ting, der vokser her. F.eks. de fantastiske antikke biler, der gror på vejen foran husene.






Så er der Fløidenkik - bussen passerer en rosa klods af et hus skråt overfor Kunstmuseet.
Jeg elsker det navn, de skæve bogstaver, den kiksede farve... og fik så endelig forklaringen den anden dag, der var engang en ...ja, netop, en FØDEKLINIK derinde, og da det så blev til beboelse, beholdt de bogstaverne og flyttede blot rundt på dem. Ih, jeg synes, det er et hit. Og selv om min underbevidsthed blev ved med at at lave ordet 'fødeklinik' hver dag når jeg passerede huset, fattede jeg det slet ikke... syntes bare, det var en fantastisk ord!



Og jeg slår mine folder på Jomfru Ane Teatret - det yndigste, mest charmerende, skæve, sted, der oser af historie og ligger midt inde i gadelarmen fra den - desværre - rigtigt træls Jomfru Ane Gade, som stinker af øl og pis og genlyder af pigehvin og fuldemandssang. Men gården er yndig, og på fotoet ser man ikke glasskårene mellem brostenene og lugter ejheller den illegale urinering.




Og hvad vi laver? Jo, "Det Blå Hotel". Forestillingen spiller indtil den 23. maj, og der er stadig billetter nogle af dagene - så kopm glad!



Forestillingen er skrevet, komponeret og instrueret af Michael Vesterskov og Marianne Mortensen - og jeg tror altså, den er rigtig fin. Lyt gerne til Kulturguiden på P2 i morgen, lørdag, kl 9.07 - der bliver vi omtalt og anbefalet!

Babytæpper!

Så blev der lige lavet lidt tæpper igen.... jeg SAVNER at nørkle, men nu bør der også komme tid til det igen. Har i hvert fald pakket lidt forskelligt at tage med til Ålborg! Det ene er prøvet målrettet til en dreng.... jeg synes, det er blevet lidt kedeligt i forhold til nogle af de andre, lidt vel pænt?! - og det andet er tøset på den festlige måde!